Vores historie fra DE&T til Wennstrom
En fortælling om dedikation, erfaring og vækst
Det hele startede her med DE&T…
Vores historie er en fortælling om erfaring, dedikation og kontinuerlig vækst, som har formet os til det vi er i dag.
I 2004 startede Tommy Christensen DE&T beliggende i hjertet af Odense og med en central placering i Danmark – med en vision om at levere førsteklasses el-løsninger og en uovertruffen kundeservice til erhvervskunder over hele landet. Gennem årene er vores ekspertise og erfaring vokset, og vi har udviklet en landsdækkende organisation.
Udvidelse af vores stjernehold…
Hvad der begyndte som et lille antal dedikerede medarbejdere, er nu vokset til et stærkt team på 40 medarbejdere, der løfter i flok for at opfylde vores kunders behov på tværs af landet.
Vores organisation har et stærkt team af projektledere, supportere, el-montører og medarbejdere i admininstrationen og på vores lagre.
…så nu behøver Tommy og Eva ikke at lave alt kontorarbejdet alene, som de gjorde i starten.
Med vores centrale beliggenhed i et uddannelsesmekka for håndværkere har vi som virksomhed også en stærk ambition om at være rollemodel for de mange unge mennesker, som vælger en karriere i el-branchen. Derfor uddanner vi også løbende flere elektriker-lærlinge om året – og sætter en ære i, at det både skal være sikkert og sjovt at gå på arbejde hos os.
Lokationer fra Galten til Glostrup…
Med vores stærke tilstedeværelse og ekspertise over hele landet går vi hver dag det ekstra skridt for at levere førsteklasses el-installationer og service.
Vi forstår, at ethvert projekt er unikt, og vores dedikerede team af erfarne el-montører er klar til at imødekomme dine specifikke behov uanset, hvor i landet du befinder dig.
Vi dækker Danmark fra Øst til Vest med lokale kontorer i Galten, Odense, Glostrup og Københavns lufthavn.
Udvikling af egne armaturer…
Drift og energibesparende løsninger har altid været et fokusområde for os og særligt til tankstationer. 2006 var en stor milepæl for os, da vi får udviklet vores egne armaturer.
I tæt samarbejde med Osram udviklede vi et koncept med farvede LED-skinner til kanten af skærmtage til erstatning af neon til Q8 Danmark. Vi får udviklet rød LED til Q8 og grøn LED til Q8’s ubemandede stationer F24.
Løsningen bliver rigtig godt modtaget – så godt at den også sælges på andre Q8 stationer i Europa. Det førte også til, at vi kunne sende et hold montører til udlandet – bl.a til Italien – for at vejlede i monteringen af systemet og dele vores ekspertviden på området.
I samme periode udvikler vi et nyt armatur til grundbelysning under skærmtagene. Med den nye lyskilde Endura fra Osram, kan vi tilbyde en løsning, der er energieffektiv med høj lyskvalitet og lang levetid – en lyskilde, der i høj grad er bedre end andre alternativer på markedet, og hvor levetiden er på højde med nutidens LED. For vores kunder betyder det færre udskiftninger og mindre vedligeholdelse over tid – og en optimal belysning. I forbindelse med at Q8 Danmark starter deres F24 koncept op, udvikler vi store runde LED armaturer til skærmtagene og laver installationerne – og vi er med til at sikre en moderne løsning til belysning, hvor holdbarhed, effektivitet og kvalitet er i fokus.
Etablering af Kontrolcenter i Odense…
I 2008 blev vores Kontrolcenter etableret med ønsket om at gøre noget ekstra for vores kunder og dække et behov i markedet – specielt for bemandede som ubemandede tankstationer. Uanset om der opstår tekniske problemer, sikkerhedsproblemer eller blot behovet for at overvåge transaktioner, giver Kontrolcentret et detaljeret overblik.
For os handler det ikke kun om overvågning, men om at yde en stærk support til vores kunder og deres medarbejdere. Det er især vigtigt i nødsituationer eller hvis der er tekniske udfordringer. Medarbejdere kan hurtigt komme i kontakt med vores eksperter og få hjælp. Det skaber sikkerhed og tryghed – og det er vi glade for at kunne bidrage til.
Overtagelse af Puls El & Byg…
I 2019 udfører vi forskellige opgaver i Københavns lufthavn. For at kunne arbejde i lufthavnen kræver det en del sikkerhedsgodkendelser og kurser. Der er bl.a. krav om udvidet baggrundskontrol af de medarbejdere, som skal arbejde i lufthavnen. De skal kunne dokumentere deres virke i de forgagne 5 år og gennemgå lufthavnens nødvendige kurser, afhængig af hvor de færdes i lufthavnen. Der er mange regler og procedurer, der skal følges, og vi etablerer os derfor med en samarbejdspartner for at kunne løse vores kunders behov.
Efter noget tid bliver vi fast etableret i lufthavnen, da Dansk El & Teknik A/S overtager aktiviteterne i Puls El & Byg – en virksomhed, der er godt repræsenteret i lufthavnen.
I dag har vi fast kontorlokation på Lufthavnsboulevarden og udfører forskellige typer af el-installationer i lufthavnen – herunder opførelse af nye butikker, hvor vi laver el og netværksinstallationer for bl.a. LEGO og 7-Eleven.
Vi er stolte og glade for, at vi kan bidrage til at skabe løsninger, der sikrer optimal drift – men også opretholder de højeste standarder for sikkerhed og pålidelighed i Danmark’s største og mest travle lufthavn – og som understøtter bæredygtighedsinitiativer og energieffektivisering.
Første skridt ind i Wennstrom…
I september 2020 bliver Wennstrom Group AB hovedaktionær i Dansk El & Teknik A/S.
Dansk El & Teknik’s store erfaring i installationer på tankstationer, vaskehaller og butikker vurderes til at være et stærkt forretningsområde i Wennstrom koncernen – og samtidig ser man store muligheder i det voksende E-mobility marked.
Vi er nu på vej til at blive en del af noget endnu større og kan bidrage til at styrke Wennstrom’s tilstedeværelse på nordisk plan.
I daglig tale hedder vi nu Wennstrom…
2023 blev året, hvor vi gik fra at være en del af Wennstrom-gruppen til at blive fuldt fusioneret med Wennstrom Solutions & Service A/S og Wennstrom Wash Systems A/S.
Wennstrom bygger på stærke værdier som ÅBENHED, ENGAGEMENT og TILGÆNGELIGHED – og har en mission om at skabe en positiv forandring i hverdagen – i branchen, for vores kunder og kolleger. Det er vi stolte af at bidrage til.
Vi har nu fået et hav af nye kolleger, som gør at vi står endnu stærkere som virksomhed. Vi har siden 2022 haft et stærkt fokus på at udvikle vores forretningsområde indenfor E-mobility, og med vores nye virksomhedsstruktur bliver det et fuldt etableret forretningsben. Et forretningsområde, som omdefinerer hvordan vi bevæger os og tænker på transport – ikke mindst for den tunge transport.
E-mobility er ikke blot et alternativ, men fremtiden for transport og en mere bæredygtig verden – og vi er dedikerede til at leverere løsninger, som er med til at forme fremtiden.